Kontrolventil
Inden for industriel automatisering af processtyring er reguleringsventilen det sidste kontrolelement, der ændrer procesparametrene såsom medium flow, tryk, temperatur, væskeniveau osv. ved hjælp af strømdrift ved at acceptere styresignalet, der udsendes af reguleringen styreenhed. Generelt sammensat af aktuatorer og ventiler. I henhold til slagegenskaberne kan reguleringsventilen opdeles i lige slag og vinkelslag; i henhold til den effekt, der bruges af aktuatoren, kan den opdeles i tre typer: pneumatisk reguleringsventil, elektrisk reguleringsventil og hydraulisk reguleringsventil; i henhold til deres funktioner og karakteristika Der er tre typer lineære karakteristika, lige procent karakteristika og parabolske karakteristika. Reguleringsventilen er velegnet til luft, vand, damp, forskellige ætsende medier, mudder, olie og andre medier. Engelsk navn: kontrolventil, tagnummeret starter normalt med FV. Fælles klassificering af styreventiler: pneumatisk styreventil, elektrisk styreventil, hydraulisk styreventil, selvbetjent styreventil.
Kropstype
Der findes mange typer ventilhuse til regulering af ventiler. Almindeligt anvendte ventilhustyper omfatter lige-gennem enkelt-sæde, lige-gennem dobbelt-sæde, vinkel, membran, lille flow, tee, excentrisk rotation, sommerfugl, ærme, kugle osv.
Når du træffer specifikke valg, skal du overveje følgende:
(1) Spoleform struktur
Hovedsageligt i henhold til de valgte strømningskarakteristika og ubalancerede kræfter og andre faktorer.
(2) Slidstyrke
Når det flydende medium er en suspension, der indeholder en høj koncentration af slibende partikler, bør ventilens indre materiale være hårdt.
(3) Korrosionsbestandighed
Da mediet er ætsende, prøv at vælge en ventil med en simpel struktur.
(4) Mediets temperatur og tryk
Når mediets temperatur og tryk er høj, og ændringen er stor, skal ventilkernen og ventilsædets materiale vælges med små ændringer i temperatur og tryk. Når temperaturen er ≥ 250 ℃, skal der tilføjes en radiator.
(5) Forebyg flashfordampning og kavitation
Flash-fordampning og kavitation forekommer kun i flydende medier. I selve produktionsprocessen vil blink og kavitation danne vibrationer og støj, hvilket vil forkorte ventilens levetid. Derfor bør ventilen forhindres i at blinke og kavitation ved valg af ventil.
(6) Styreventilaktuator
For at få reguleringsventilen til at fungere normalt, skal den tilhørende aktuator kunne generere nok udgangskraft til at sikre en høj grad af tætning og åbning af ventilen.
For dobbeltvirkende pneumatiske, hydrauliske og elektriske aktuatorer er der generelt ingen returfjeder. Kraftens størrelse har intet at gøre med dens løberetning. Derfor er nøglen til at vælge en aktuator at finde ud af den maksimale udgangskraft og motorens drejningsmoment. For enkeltvirkende pneumatiske aktuatorer er udgangskraften relateret til åbningen af ventilen, og kraften på reguleringsventilen vil også påvirke bevægelsesegenskaberne, så det er nødvendigt at etablere en kraftbalance over hele styringens åbningsområde ventil.
Efter at have bestemt aktuatorens udgangskraft skal du vælge den tilsvarende aktuator i overensstemmelse med kravene i procesbrugsmiljøet. Når der er eksplosionssikre krav på stedet, bør pneumatiske aktuatorer vælges. Ud fra et energibesparelsesperspektiv bør elektriske aktuatorer så vidt muligt vælges. Hvis justeringsnøjagtigheden er høj, kan den hydrauliske aktuator vælges. Såsom hastighedsregulering af transparente maskiner i kraftværker, temperaturregulering og kontrol af katalytiske reaktorer i olieraffinaderier mv.
Reguleringsventilens virkemåde er kun tilgængelig, når den pneumatiske aktuator er valgt, og dens virkemåde er dannet af kombinationen af aktuatorens positive og negative virkning og ventilens positive og negative virkning. Der er 4 slags kombinationsformer, nemlig positive og negative (luft-luk-type), positiv og negativ (luft-åben type), omvendt (luft-åben type) og omvendt-omvendt (luft-lukke-type). Både tændt og slukket.
Ved valg af reguleringsventilens funktionsmåde tages der hovedsageligt hensyn til tre aspekter: a. Procesproduktionssikkerhed; b. Mediets egenskaber; c. For at sikre produktkvalitet og minimere økonomiske tab.
Navne på forskellige typer reguleringsventiler
Elektrisk reguleringsventil, trykreguleringsventil, enkeltsæde reguleringsventil, pneumatisk reguleringsventil, bøsningsreguleringsventil, dobbelt sæde reguleringsventil, tre-vejs reguleringsventil, temperaturreguleringsventil, luftmængdereguleringsventil, selvbetjent reguleringsventil, brandreguleringsventil , omledningskontrolventil, manuel kontrolventil, burreguleringsventil, mikrotrykreguleringsventil, fin- og lille kontrolventil, vinkelreguleringsventil, drejereguleringsventil, flerbladsreguleringsventil, differenstrykreguleringsventil, lige-gennem kontrolventil, elektronisk reguleringsventil, sammenløbsreguleringsventil, forseglet reguleringsventil, dampreguleringsventil, reguleringsventil for vandforsyning, temperaturreguleringsreguleringsventil, eksplosionssikker reguleringsventil, automatisk reguleringsventil, reguleringsventil i rustfrit stål, reguleringsventil med plastforing, låsereguleringsventil , konstant flow reguleringsventil, klaptype Reguleringsventil, messing reguleringsventil, løftereguleringsventil, envejs reguleringsventil, bælgreguleringsventil, kedelfødevandsreguleringsventil, feltbus reguleringsventil mv.